Husets succes fik hurtigt andre norske byer til at gå i gang med at skaffe midler til huse der. Folkebibliotekerne erkendte, at de havde sovet i timen, og at det her var et wakeup-call om, hvad borgerne ønskede sig fra læse- og litteraturscenen. Selv om bibliotekerne læste skriften på væggen og kom i gang med at tilbyde flere litterære aktiviteter, fortsatte Litteraturhuset med at konsolidere sig i en solid position, og der kom litteraturhuse i de fleste større norske byer. Huset har nu fejret 10-årsjubilæum for få måneder siden med sikker hånd og et flot program.

Effektive ledergrupper. Emholdt et al. (2015)
– Det er sådan en bog, jeg har hørt om til forskellige oplæg, og jeg har fået den anbefalet af flere kolleger og samarbejdspartnere. Den har ligget på mit skrivebord i månedsvis, men der har ikke været tid til at læse den, så nu skal det være.
­– Jeg nyder at få fagligt input i min ferie, når man er lidt på afstand af den daglige drift og har overskud til at tænke.

Danmarks Biblioteksforening har med hjælp fra Moos-Bjerre spurgt 1500 danskere om deres syn på fake news, læsning, biblioteker og meget mere:

En ny undersøgelse for Danmarks Biblioteksforening har set nærmere på, hvad der får os til at læse og den viser at det fysiske bibliotek er den næststørste inspirationskilde efter venner og familie.

Af de 1.500 adspurgte i undersøgelsen svarer 52%, at de i nogen eller høj grad bliver inspireret til at læse skønlitteratur gennem venner, familie eller bekendte, kvinder mere end mænd – 62% mod 40%.

En dannelsesrejse. Så kort kan den seneste bog fra Ahmed Akkari, fortalt til Lars Hvidberg og udkommet i maj på Gyldendal, beskrives. Selv siger Akkari det sådan: “Det handler om, hvordan jeg tog mod til mig til at skabe forvandling i mit liv. Bogen fortæller om livet i Narsaq i Grønland og de søde mennesker, der tog åbent mod mig, men er også en refleksion over Danmark, det land som jeg hører til i, og hvilke friheder det har. Og om hvilken tvivl jeg har haft om, hvem jeg var, og hvor jeg hører hjemme.”