FV15: Dansk Folkeparti og bibliotekerne

Det er sjældent kulturen som står øverst på dagsordenen til et Folketingsvalg, hvilket er ærgerligt i betragtning af, hvor stor en rolle kultur spiller i rigtig mange borgeres hverdag, og for udviklingen af det demokratiske samfund.

Danmarks Biblioteksforenings kulturmagasin 'Danmarks Biblioteker' har derfor stillet de politiske partiers kulturordførere fem aktuelle spørgsmål om hvorfor biblioteket er vigtigt. DB præsenterer kulturordførernes svar de næste dage.

Ved redaktionens afslutning er der fortsat ikke modtaget svar fra kulturordførerne fra Enhedslisten og Liberal Alliance.
 

Dansk Folkeparti og bibliotekerne
Kulturordfører Alex Ahrendtsen
---------------------------------------------

Hvorfor er folkebiblioteket vigtigt i dag?
Det er en vigtig medspiller i at styrke og udvikle vort folkestyre, og bibliotekerne stiller en lang række kulturprodukter til rådighed for borgerne, som de enten ikke har råd til at anskaffe, eller som de ikke kan opstøve selv.

Holder lov om biblioteker, eller skal den revideres?
Ja, det bør den.

Hvordan ser du/dit parti på bibliotekernes begrænsede indkøbs- og formidlingsmuligheder på det digitale område?
Bibliotekerne har bevæget sig ind på et kommercielt marked, så derfor var markedets reaktion forventelig og rigtig. Det er vigtigt, at bibliotekerne ikke forsøger at levere produkter, som markedet kan levere. Derfor er det nødvendigt med friktion på digitale lån.

Er store forskelle i biblioteksniveauet fra kommune til kommune ok?
Så længe kommunerne har ansvaret for bibliotekerne, så ja. Men de skal selvfølgelig leve op til loven.

Hvilke store kulturopgaver skal der arbejdes med i de næste fire år?
At skabe sammenhæng mellem den folkelige og elitære kultur, så den understøtter den nationale kultur.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog