FV15: De Konservative og bibliotekerne

Det er sjældent kulturen som står øverst på dagsordenen til et Folketingsvalg, hvilket er ærgerligt i betragtning af, hvor stor en rolle kultur spiller i rigtig mange borgeres hverdag, og for udviklingen af det demokratiske samfund.

Danmarks Biblioteksforenings kulturmagasin 'Danmarks Biblioteker' har derfor stillet de politiske partiers kulturordførere fem aktuelle spørgsmål om hvorfor biblioteket er vigtigt. DB præsenterer kulturordførernes svar de næste dage.

Ved redaktionens afslutning er der fortsat ikke modtaget svar fra kulturordførerne fra Enhedslisten og Liberal Alliance.
 

Det Konservative Folkeparti og bibliotekerne
Kulturordfører Lars Barfoed
---------------------------------------------

Hvorfor er folkebiblioteket vigtigt i dag?
Folkebibliotekerne er vigtige af flere grunde. Grundlæggende for at formidle litteratur – ikke mindst dansk litteratur og for at tilbyde et sted til fordybelse og studier.

Holder lov om biblioteker, eller skal den revideres?
De seneste 15 år er der sket en rivende udvikling i vores adgang til information. Det bør give anledning til at overveje en revision af loven om biblioteker. Der kan både være nye områder, hvor biblioteket bør spille en rolle, og der kan være områder, hvor biblioteket er overhalet indenom af udviklingen.

Hvordan ser du/dit parti på bibliotekernes begrænsede indkøbs- og formidlingsmuligheder på det digitale område?
Jeg har ikke taget stilling til, om der er behov for ændringer af ophavsretreguleringen for så vidt angår biblioteker, men følger udviklingen i fortsættelse af EU-kommissionens høring i 2014.

Er store forskelle i biblioteksniveauet fra kommune til kommune ok?
Vi må acceptere forskelle i serviceniveau på biblioteksområdet som på andre områder. Det er en konsekvens af det kommunale selvstyre.

Hvilke store kulturopgaver skal der arbejdes med i de næste fire år?
En stor opgave i de nærmeste år er at sikre kulturarven gennem en digitalisering. Det har vidtrækkende betydning generationer frem i tiden.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog