Glædelig jul & godt nytår

Et voldsomt mærkeligt og ganske udfordrende år går på hæld. Den verdensomspændende corona-pandemi satte og sætter stadig sine markante spor på stort set alle aktiviteter, som fandt sted i løbet af 2020.

For de danske folkebiblioteker blev 2020 et år med store udfordringer; fysiske lukninger, og i perioderne hvor det faktisk var muligt at holde delvist åbent, skete det med strenge krav til værnemidler, rengøring og afstandskrav – præcis som i den øvrige del af samfundet. Men hvor bibliotekerne til gengæld har oplevet en voldsom vækst i det digitale brug, fordi biblioteksverdenen har været på forkant med den digitale transformation.

I Danmarks Biblioteksforening har vi været vidne til de store udfordringer på nærmeste hold, og vi har hele tiden, efter bedste evne, forsøgt at informere og rådgive medlemmer m.fl. og løbende været i dialog med myndighederne om de til stadighed skiftende retningslinjer for bibliotekerne.

I år måtte vi med kort varsel aflyse Det Bibliotekspolitiske Topmøde i Sønderborg, hvilket både vi, alle de tilmeldte og ikke mindst Sønderborg kommune var kede af, når nu der var lagt så meget arbejde i det.

Men vi håber at Coronaen og vaccinerne vil tillade at vi i det kommende år kan mødes til Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 8. april i Aalborg, hvor vi er i gang med planlægningen af en dag fuld af faglige og politiske debatter med biblioteket som omdrejningspunkt for folkestyret i en forstyrret tid.
Og skulle vi fortsat være forhindret i at mødes fysisk, laver vi et digitalt alternativ.  

TAK til alle medlemmer og samarbejdspartnere, som både er med til give borgerne indhold i en anderledes hverdag og for jeres store informationsindsats, som hele tiden bekræfter borgerne i, at biblioteket er et sikkert holdepunkt i en ellers meget anderledes tid.

GLÆDELIG JUL & RIGTIG GODT NYTÅR!

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog