Idestorm - #KV21

Biblioteket skaber rummet for demokratisk debat op til KV21

Vær med til at udvikle ny dynamik omkring den lokale valgkamp
Mandag den 7. juni fra kl. 9:30 til 12:00 indbyder Danmarks Biblioteksforening til IDESTORM for alle der arbejder med demokrati og debat på biblioteket. Mødet afholdes på Teams, og du tilmelder dig herunder.

Til mødet inviterer vi dig og en masse andre biblioteks- og organisationsfolk til sammen at udveksle ideer, som kan være med til at styrke den lokale demokratiske kultur. Ideer og tiltag, som blandt andet skal være med til at give borgerne mulighed for at komme tættere på ens lokale politikere, og derved give mulighed for at få en bedre forståelse for de ting, der bliver iværksat i ens kommune

Kom med dine ideer
Vi laver en fælles idestorm om lokale demokrati-aktiviteter den 7. juni, men hvis du allerede nu arbejder med en ide, et projekt eller et arrangement, som rammer ind i beskrivelsen, så send os meget gerne nogle linjer om det til kv21@db.dk, så de kan komme med på mødet.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til mødet, hvis du endnu ikke har konkrete ideer at byde ind med. Vi håber, at mødet vil give dig inspiration og ideer, som du kan tage med hjem og udvikle lokalt.

Biblioteket og KV21
På IDESTORM-mødet den 7. juni ser vi også på mere konkrete aktiviteter forud for kommunalvalget den 16. november. I Danmarks Biblioteksforening har vi en række demokrati-tiltag og debatter i støbeskeen, som kan bruges lokalt frem mod kommunevalget den 16. november, som vi på mødet vil fortælle mere om.

Den sidste del af mødet den 7. juni er en fælles idestorm om yderligere KV21-aktiviteter for bibliotekerne. Vi afslutter mødet med at lave interessegrupper for folk, som vil arbejde videre med de bedste ideer, så vi i fællesskab kan sætte bibliotekerne i centrum for den demokratiske debat frem mod kommunevalget.

Efterfølgende samler vi det hele op og deler alle ideerne på www.db.dk/kv21

Folkehøringer og idekatalog
På mødet vil vi også gennemgå nogle af de interessante ideer, som er kommet frem på Folkemødets 5 folkehøringer som de har afholdt bla.i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening.

Flere biblioteker var engageret i disse folkehøringer, hvor der kom mange spændende ideer til bibliotekernes demokratiske rolle.

Dagsorden (med forbehold for ændringer i programmet)
09.30 Velkomst og intro
v. Michel Steen-Hansen
09.40 ”Politik, poesi og pizza” 
Et udviklingsprojekt fra FRIRUMMET om at udvikle arrangementer rundt om i landet første tirsdag i november i samarbejde med f.eks. Danmarks biblioteker hvor politikere og borgere mødes i en samtale med udgangspunkt i en tekst mens de spiser ved Marlene Borst Hansen
09.50 Folkehøringerne og borgernes bud på nye initiativer
Præsentation af en række bud hvor bibliotekerne kan styrke den demokratiske debat v. Maria Steno www.citizenlab.dk
Læs idékataloget her
10.00 Hvilke initiativer vil Folkebibliotekerne gribe?
En fælles snak om ideerne og hvordan bibliotekerne kunne arbejde med dem
10.20 De unge og den demokratisk deltagelse
Rie Ljungmann, leder af projekt folk - mødested for demokrati og dannelse, kommer med ideer til at give unge et lille skub der giver dem lyst til at være deltagende i debat og demokrati, ud fra folks uddannelsesforløb ”Grib Demokratiet”
10.40 Introduktion til ide-udviklingen
v. Michel Steen-Hansen
10.45 Workshops med ide-udvikling
 
PROCESSEN i grupperne

Grupperne vælger én ordstyrer og ideerne skrives i Padlet
- kopier evt link til browser padlet.com/DKbib/idestorm 
 
  • 10 min - Idéstorm
    Alt tæller, ja-hatten på, jo flere ideer desto bedre
  • 5 min - Udvælg bedste idé
    I har 5 min. til at udvælge den bedste idé som I skal arbejde videre med
  • 30 min til udvikle og beskrive konceptidé
    Når I har udvalgt den bedste idé skal I kort beskrive ideen ud fra følgende 5 spørgsmål:
    • Hvorfor skaber ideen demokrati?
    • Hvilken forskel vil I skabe? (mål)
    • Hvem rækker I ud efter? (målgruppe)
    • Hvem skal med? – (samarbejdspartnere)
    • Hvordan beskriver I hovedaktiviteterne?

Benspænd: INVOLVER! - så vi ikke udvikler til men med!

11.30 Præsentation af de nye ideer
11.45 Prioriter
Vi prioriterer temaer og ideer der skal arbejdes videre med
11.55 Den videre proces
Efter mødet vil vi invitere jer og alle andre til at arbejde med de bedste ideer – vi konkretiserer projekterne ud fra jeres beskrivelser, og laver en mulighed for at I kan tilmelde jer på de projekter I vil arbejde videre med.

Danmarks Biblioteksforening inviterer og faciliterer jeres møder inden sommerferien.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker udvælger den eller de ideer som skal med i Biblioteksugen i uge 43 og kobler en ekstern konsulent på, til at skabe og udfærdige et koncept (eller eventuel projektansøgning).

v. Michel Steen-Hansen

TILMELDING - frist den 4. juni kl. 12.00

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog