Biblioteket uden bøger

Et folkebibliotek helt uden fysiske bøger er ved at blive bygget i USA. Det kan også blive fremtiden i Danmark.
Til efteråret står et helt nyt og kæmpestort offentligt bibliotek klar i den amerikanske delstat Texas - helt uden bøger. I stedet for kilometerlange rækker af bogrygge vil der være 50 computerstationer og 150 e-læsere, hvor man godt nok kan læse og låne omkring 10.000 bøger, bare kun af den digitale slags.
I Danmark er der allerede flere eksempler, blandt andet i form af det (næsten) bogløse børnebibliotek i Aalborg. Her fjernede man allerede i 2007 90 procent af bøgerne og flyttede dem ned i et åbent bogdepot i kælderen.
I Randers er børnebiblioteket på samme måde omdannet til et mødested for unge.
Og i Hjørring er hele biblioteket lavet om til et oplevelsesrum, hvor man blandt andet kan skrive sine egne historier.
Michel Steen-Hansen er direktør i Danmarks Biblioteksforening og med i tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Han ser også en fremtid med langt færre bøger på bibliotekerne, måske slet ingen. Det bliver i så fald kun i landets største byer, hvor der findes mere end ét bibliotek, for den rene digitale udlåning kan ikke stå alene.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog