Korte nyheder

Perspektiv |

Bladet bringer de aktuelle biblioteksnyheder, fx:
Kulturminister Uffe Elbæk (RV) kan godt forstå, at kommunerne kan være tvunget til besparelser. Samtidig noterer han sig, at der er kommuner, der trods økonomisk krise vælger at prioritere biblioteksområdet og tilføre det flere ressourcer på næste års budget. 60 procent af landets kommuner sparer, i følge en undersøgelse foretaget af Danmarks Biblioteksforening, på bibliotekerne næste år.
Økonomisk smalhals i kommunerne får også næste år konsekvenser for de fleste danske folkebiblioteker. 60 procent af landets kommuner vælger at spare på biblioteksbudgetterne i 2012. Det viser en rundspørge, Danmarks Biblioteksforening har foretaget blandt landets kommuner. Besparelserne findes enten ved at reducere i personalet, spare på materialekontoen eller begrænse åbningstiden, og igen i 2012 vil der blive lukket filialer, konkluderer Danmarks Biblioteksforening.
Fem biblioteker abonnerer i 2011 ikke på BibZoom. Flemming Munch, områdedirektør i Statsbiblioteket, mener, at det er en dårlig ide at melde sig ud, for så har biblioteket ikke længere et digitalt musiktilbud.
Folkebibliotekerne og forlagene Gyldendal og Lindhardt & Ringhof er blevet enige om en aftale for e-bøger fra 1. november. 18, 50 kroner bliver prisen for bibliotekerne pr. download for nye titler. Det er for dyrt, lyder det fra flere sider. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, frygter, at konsekvensen kan blive, at bibliotekerne ikke har råd til at abonnere på tjenesten.
Der er ikke afsat så meget som én krone til den fortsatte modernisering af Københavns Hovedbibliotek i budgettet for Københavns Kommune i 2012. Københavns Hovedbibliotek har længe været i gang med en modernisering, der er sat til at koste 110 millioner kroner. Indtil nu er pengene kommet drypvis med 10 millioner kroner i 2010 og 15 millioner kroner i 2011. Men de resterende 85 millioner lader vente på sig.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog