Bibliotekerne i Ikast-Brande inviterer igen i år til konkurrencen »Sommerbogen«, hvor det handler om at læse bøger på stribe.
Alle fra 9-14 år, der har lyst til at læse, kan være med. Der er præmie til dem, der læser flest sider, men der bliver også trukket lod om præmier mellem alle deltagere.
Bibliotekernes læsekonkurrence kører i sommer sideløbende med den landsdækkende kampagne »Ordet-fanger«, som kommunens skoler og biblioteker deltager i.
I kampagnen er Danmarks Biblioteksforening, Dansk Forfatter Forening, Politikkens Forlag, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolebibliotekarer, Selskabet for børnelitteratur - Ibby Danmark, gået sammen i en gruppe ved navn Dansk OrdforRåd. Her vil alle deltagere gennem diverse tiltag prøve at motivere og inspirere forældre, børn og unge til at genopfinde glæden ved læsning. Fællesnævneren er fælles indsats, se mere på
www.ordet-fanger.dk .