Nye besparelser på bibliotekerne

Politiken |

I næsten 6 ud af 10 kommuner bliver der gennemført besparelser næste år. I 3 ud 10 kommuner fastholdes budgettet. Og kun i nogle få kommuner bliver der brugt flere penge næste år, viser en rundspørge, som Danmarks Biblioteksforening har lavet.
»Der er et misforhold mellem de politiske beslutninger og befolkningens ønsker. Bibliotekerne har nu gennem fem - syv år været udsat for besparelser, og det betyder, at de ikke kan levere det, borgene efterspørger«, siger Vagn Ytte Larsen, formand for Biblioteksforeningen.
Kulturminister Uffe Elbæk (R) er enig: » Biblioteket er vor tids forsamlingshus og en demokratisk livsnerve for samfundet. Det spiller en helt central rolle i kulturlivet for os alle sammen. Derfor er det en skam, at kommunerne nedprioriterer dem. Har man først lagt bibliotekerne ned, er det svært at rejse dem igen«. Men kulturministeren har ikke tænkt sig at gribe ind over for kommunerne og tvinge dem til at bruge flere penge.
Formanden for kultur- og fritidsudvalget i Kommunernes Landsforening, Jane Findahl (SF), kalder det »dybt beklageligt«, at så mange kommuner er nødsaget til at spare på bibliotekerne. Men det skyldes, at kommunerne er oppe imod hårde økonomiske odds. Borgerne må indstille sig på, at kommunerne skal vende hver en femøre de kommende år, også på biblioteksområdet.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog