Vi elsker de små biblioteker

Politiken |

Bibliotekerne er en af de mest populære kulturinstitutioner. De bliver brugt flittigt af alle lag, de er tæt på brugerne, og danskerne mener ikke, at de er for dyre. Politiken har besøgt biblioteket i Strøby Egede. I en brugerundersøgelse af 116 biblioteker landet over fra maj i år, scorede de tre biblioteker i Stevns Kommune topkarakterer.
Undersøgelsen viser, at service og oplevelsen af, at biblioteket er et rart sted at være, har stor betydning for brugerne, mens åbningstid har langt mindre indflydelse.
Tom Ahlberg redaktør af internettidsskriftet Søndag Aften siger , at det, der giver glade kunder, er den gode, gammeldags bibliotekar , de kan snakke med og spørge til råds. Det går imod at etablere døgnåbne biblioteker uden betjening, som man er i gang med nogle steder.
Danskerne er ligesom borgerne i Strøby Egede begejstrede for deres biblioteker.  Det viser en kulturforbrugsundersøgelse, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. To ud af tre danskere bruger bibliotekerne , og modsat kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater, der primært appellerer til de højtuddannede, bliver bibliotekerne brugt af alle på tværs af alder, uddannelse og indkomst, Det er også den kulturinstitution, flest danskere er parate til at bruge flere penge på.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog