Det ændrer dine børns vaner, når du læser højt for dem

En ny undersøgelse for Danmarks Biblioteksforening ser bl.a. nærmere på hvordan læsning i barndommen påvirker vores læsning som voksne.

Overordnet set er vi danskere gode til at læse for vores børn. I undersøgelsen svarer 45 pct. af danskerne, at de som børn fik læst højt af deres forældre en eller flere gange om ugen. Og hele 90 pct. af danskerne, som har børn, svarer i undersøgelsen ja til, at de i dag selv læser eller har læst højt for deres mindre børn.

”Tallene i undersøgelsen viser, at hvis der bliver læst højt for en som barn, kan det sætte gang i en positiv spiral, således at man som voksen selv bliver bedre til at læse for sine egne børn. Vi kan således på ingen måde overvurdere vigtigheden af at læse for vores børn. Det sætter sig simpelthen dybe spor i de små, som via de voksnes højtlæsning beriges med evnen og lysten til at læse hele livet” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening i anledning af undersøgelsen.

Undersøgelsen viser desuden, at de der fik læst højt af forældrene som børn, selv læser noget mere som voksne. F.eks. er der 9 procentpoint flere af dem der som barn fik læst højt 1 til 3 gange om ugen, der som voksne læser mere end 1 time om ugen som voksne, end blandt de som kun fik læst højt 1 til 3 gange om måneden.  

”Læsning for de små er vigtig, og undersøgelsen viser en sammenhæng mellem frekvensen der læses højt med, og hvor meget barnet selv får lyst til at læse som voksen. Der er givetvis andre faktorer som også spiller ind på den voksnes læselyst, men der er ingen tvivl om, at det er vigtige grundsten der lægges for den fremtidige læselyst, når vi læser for børnene. Det er en vigtig indikation, som vi vil arbejde videre med, når de næste skridt skal tages imod en National Læsestrategi.

I Danmarks Biblioteksforening mener vi nemlig, at en fælles national læsestrategi for børn er nødvendig. Ønsket er en intensiv indsats i 2019 og 2020, som skal munde ud i en række anbefalinger af, hvordan forældre, skoler og biblioteker hver især og sammen kan stimulere børns læselyst. Vi er i kontakt med både kultur- og undervisningsministeriet om opgaven, og ser frem til at sætte arbejdet i gang sammen med skoler, forældre og andre der kan skabe læselyst for vore børn” slutter Steen Bording Andersen.

Undersøgelsen er lavet af Moos-Bjerre for Danmarks Biblioteksforening i maj 2018 blandt 1.500 repræsentativt udvalgte borgere i Danmark i alderen 15 år og derover.    

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen B. Andersen, tlf. 3057 9985, steen.a@aarhus.dk
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230, msh@db.dk

Mere info

Klik for større udgaver

Moos-Bjerre for Danmarks Biblioteksforening, maj 2018 ©

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog