Den gældende bibliotekslov blev vedtaget i 2000. Siden da har digitaliseringen og kommunikationsformerne i den grad forandret samfundet og hverdagen for det enkelte menneske. Internettet har skabt nye muligheder for at få informationer og deltage i debatter, men det har også skabt udfordringer for den enkelte i forhold til at skelne og vurdere information i traditionelle og sociale medier samt begå sig i en stadig mere digital verden. Den udvikling har det moderne, danske folkebibliotek formået at følge med i, og det fremstår og bruges derfor radikalt anderledes i dag end det gjorde for 25 år siden.

Borgerne ønsker i dag at indgå i fællesskaber og tage aktivt del - jo mere omfattende og uoverskuelig den digitale verden bliver, vil vi mødes i det fysiske rum, og biblioteket har i disse år rekordmange besøgende. Borgernes ændrede biblioteksvaner skal afspejles i en lov, som sætter borgerne og ikke materialerne i fokus. En lov som sikrer opdaterede rammer og retning for formidlingen af litteratur og som forpligter biblioteket til at være et aktivt omdrejningspunkt for kultur og demokrati - et lokalt mødested. Der er brug for et skifte væk fra den gamle lovs ensidige fokus på fysiske materialer og hen mod aktive partner- og fællesskaber.

Danskerne forbruger og oplever i dag litteratur og kultur på nye måder pga. af den digitale udvikling. Vi streamer film, musik og lyd- og e-bøger - vi er blevet super digitale, også når det gælder vores brug af bibliotekerne.

Bibliotekernes medarbejdere har blandt andet påtaget sig en vigtig opgave i forhold til at lære danskerne at begå sig sikkert på nettet og undgå fake news. Bibliotekarer underviser eksempelvis grundskolens elever i informationskompetencer og udfører langt mere opsøgende arbejde, end man så tidligere.

Danskerne vil dog også fællesskabet og det fysiske møde, og ønsker derfor også at opleve kulturelle begivenheder live. Det gælder koncerter, teater, udstillinger og de mange litteraturarrangementer, bibliotekerne har succes med at arrangere eller være formidler af.

I international sammenhæng beskrives transformationen af det moderne bibliotek som gående fra collection til connection, dvs. væk fra en statisk opfattelse af materialer, til biblioteket som et mødested mellem mennesker, hvor litteratur, kultur, digital dannelse og samfundsudvikling bredt er omdrejningspunkter. En transformation som er populær blandt borgerne, for aldrig har så mange besøgt og brugt det danske folkebibliotek som fysisk sted som i disse år. Selv med et faldende udlån af fysiske materialer, understreger et rekordstort årligt besøgstal på 38 mio., at bibliotekernes transformation rammer rigtigt hos borgerne.

Borgernes nye vaner giver folkebiblioteket nye muligheder, men bibliotekerne savner det formelle grundlag til at gribe det fulde potentiale. Udvikling kræver et tilsvarende fremadrettet grundlag at kunne arbejde ud fra. I mange af vores nabolande har man derfor allerede eller er man i fuld gang med at indarbejde de nødvendige ændringer i de respektive lovgivninger.

En bibliotekslov bør blandt andet tage stilling til bibliotekernes demokratiske rolle som rum for debat. En lov bør også give retning for, hvordan bibliotekerne skal bidrage til at løfte relevante samfundsopgaver som digital dannelse og læsekompetence, sundhed og integration. Opgaverne skal defineres lokalt, men rammerne skal sættes nationalt og gøre bibliotekernes profil skarp. Erfaringerne med nye bibliotekslove i eksempelvis Norge og Holland har vist, at lovændringerne har været med til at sætte bibliotekerne på dagsordenen i en nutidig kontekst og dermed gjort dem mere nærværende og nyttige for borgerne.

Hele bibliotekssektoren, lige fra folke- og forskningsbibliotekerne til de pædagogiske læringscentre og fra bibliotekarer, HK’ere og bibliotekschefer ønsker nye og mere tidssvarende rammer for bibliotekerne. Derfor har vi i fællesskab formuleret 5 vigtige pejlemærker for bibliotekernes fremtidige virke, som er blevet overbragt KL og kulturministeren som inspiration, forud for det eftersyn af bibliotekerne som de har berammet og den debat som er om fremtidens rammer om bibliotekerne.

Pejlemærker for fremtidens biblioteker

Formål

• Bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, samt demokratisk deltagelse
• At formidle alle former for viden og kultur og give adgang til fysiske og digitale materialer, informationsressourcer og relevant teknologi

Fokus  

• Biblioteket er en dannelsesinstitution, der sikrer fri, lige og gratis adgang til viden, information og kultur baseret på principper om kvalitet, alsidighed, aktualitet og uafhængighed
• Biblioteket er det professionelle offentlige omdrejningspunkt for litteratur, sprog og udvikling af læselyst som sker i samarbejde med skoler, daginstitutioner og civilsamfund
• Biblioteket understøtter borgerne i livslang læring, dannelse og i at kunne være aktive deltagere i samfund og demokrati, også i en digital verden
• Biblioteket er det lokale mødested, som systematisk arbejder med at skabe debat, fællesskab og partnerskaber. Biblioteket og dets fysiske rum indgår i samspil med resten af byrummet, lokalsamfundets institutioner og borgerne.
• Biblioteket sikrer på tværs af sektorer og administrative grænser, borgerne adgang til at søge i og bestille materialer via en fælles national fysisk og digital infrastruktur.

Vi hilser Kulturminister Mette Bocks og KL’s initiativ med fire møder med såvel biblioteksbrugere som ikke-brugere velkommen, da det kan være med til at skabe en debat om retningen for fremtidens bibliotek. Men vi ønsker samtidig, at der mere målrettet og i dialog med brugere og fagfolk fra sektoren kigges på den udvikling, som allerede er sket, og som afspejler den forandring der er i grundvilkårene for bibliotekernes virke og benyttelse. Vi ønsker med andre ord at udfordre den nuværende bibliotekslovs snævre fokusering på at stille materialer til rådighed og hen mod en lov som sætter mennesker i spil i et omdrejningspunkt omkring litteratur, kultur og demokrati.

Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
Pia Henriette Friis, formand for Bibliotekschefforeningen
Tine Segel, formand for Bibliotekarforbundet