Folkemødet 2018 skaber LIVSRUM og udgiver en bog om det

Folkemødet er en fantastisk begivenhed og mulighed for at dyrke den demokratiske proces. Men der er også en risiko for, at vi kun taler med dem vi i forvejen kender fra vores egen verden. I 2017 skabtes derfor Den Sociale Scene for at hylde den særlige mulighed, det særlige rum, der opstår under Folkemødet, og som giver os mulighed for at komme ud over vores egne cirkler. I år udvides cirklen med en bogudgivelse, så oplevelsen kan deles.

I år er temaet for Den Sociale Scene Livsrum. Med dette tema vil vi sætte fokus på de fysiske og sociale rum, der understøtter det gode liv. De rum, som gør det muligt at indgå i fællesskabet – det sociale og det demokratiske, selvom de ikke nødvendigvis er fælles.

Vi vil belyse emnefelter, der spænder på tværs af det byggede, kulturen og det sociale. Det er et fælles telt, men også et telt der er rummeligt og har lidt højere til loftet. Et sted hvor vi i fællesskab adresserer de problematikker i hverdagen og i det professionelle Danmark, der vedrører det sociale.

Med i alt 23 arrangementer og debatter sætter Den Sociale Scene fokus på forholdet mellem det gode liv, det byggede miljø, kulturen og det sociale til debat. Alle indledes de på scenen med litteratur; tekster forfattet og læst op af Den Sociale Scenes husforfatter Victor Boy Lindholm.

I forbindelse med Den Sociale Scene 2018 udgives også publikationen ’Livsrum’.
Her kan man møde alle 13 partnere bag Den Sociale Scene, og deres bud på hvad Livsrum er, kan og bør være.
De 13 bud ledsages af et lille stykke prosa skrevet af husforfatter Victor Boy Lindholm. Herigennem er det vores håb, at publikationen i sig selv kan give anledning til en pause, en refleksion, en mulighed for at vi imellem os og dig, kan skabe et lille Livsrum selv.

”Til højre lå borgerservice og til venstre biblioteket. I midten sad nogle højlydte drenge og spillede på computerne. Ingen synes at undre sig over institutionens ret mærkværdige opståen, selvom boligområdet aldrig havde set noget lignende. Gratis adgang til litteraturen, gratis adgang til diverse fritidsaktiviteter og kompetent rådgivning fra kompetent og venligt personale. I flere uger lå det der, som et håb, som en slags vision, men en eftermiddag åbnede dørene sig ikke igen.”

Uddrag af ’En bygning på Amager’ af Victor Boy Lindholm

Den Sociale Scene på Folkemødet 2018 er:
Folkemødet  |  Danmarks Biblioteker  |  KADK Institut for Bygningskunst og Teknologi  |  Rose & Rose  |  INSP  |  Folkebevægelsen mod Ensomhed  |  Hjem til Alle  |  Smith Innovation, KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur  |  Design og Konservering  |  Statens Byggeforskningsinstitut  |  Historiske Huse  |  Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur  |  KADK Institut for Bygningskunst og kultur  |  KAB  |  Bo- og rehabiliteringstilbud Skovænget samt AAU Center for Dialog og Organisation.

Kontakt til Den Sociale Scene:
Niels Offenberg, tlf. 2812 1456
Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230
Find os på Folkemødet ved Danchells Anlæg, A28

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog