Konference: Styrk det strategiske samarbejde i kommunen

Den. 23. maj 2016 lægger den Blå Planet rammer til en konference, hvor der sættes fokus på tværkommunal samskabelse og samarbejdsdreven innovation. Dette tema berører direkte og indirekte spørgsmålet om hvad biblioteket i det hele taget er til for, samt hvilken betydning biblioteket har for kommunens strategiske udvikling.

Tilmelding til konferencen er nu lukket
For forespørgsler vedr. tilmelding, kontakt db@db.dk

Tilmeldinger er bindende efter 10. maj 2016
Herefter kan en anden person kan deltage i stedet for den der eventuelt er forhindret.
Kontakt i givet fald db@db.dk med de nye oplysninger.

Hent programmet

Konferencen henvender sig til alle  politikere, forvaltninger, biblioteker og andre institutioner, der ønsker at skærpe de kulturelle institutioners profil som opgaveløsere på tværs af kommunale strategier, indsatser og politiske agendaer.

Der er behov for at skærpe de kulturelle institutioners profil i en kommunal virkelighed med skiftende krav til opgaveløsning afledt af borgernes behov, kommunale strategier og politiske mål. Med udgangspunkt i biblioteket har vi på denne temadag sat fokus på det strategiske arbejde. Samarbejdsdreven innovation, samskabelse og netværkssamarbejde er nøglebegreber i den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor. Målet er bedre velfærdsløsninger og tilbud.

Derfor er der en stigende interesse for mere sømløst samarbejde mellem forvaltninger og biblioteker om at udnytte de samlede  ressourcer og kompetencer ”klogere og smartere”. Konferencens mål er at skærpe opmærksomheden på øget offentlig innovation mellem forvaltning, politikere og bibliotek - hvilke nye potentialer åbner dette for biblioteket og for kommunen?

Konferencens program er bredt sammensat med kompetente oplægsholdere og byder  på ny forskning, praktiske eksempler og perspektiver fra det politiske niveau, forvaltning, biblioteker og andre kommunale
institutioner.

Konferencen arrangeres af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Bibliotekschefforeningen, Centralbibliotekerne i Roskilde og Gentofte samt Tårnby kommune.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog