Vi elsker bøger og strømmer til Bogforum

Forfatter Sarah Engell og kulturminister Mette Bock debatterer litteraturens rolle i unges liv. Foto: Thomas Evaldsen.

Forfatter Sarah Engell og kulturminister Mette Bock debatterer litteraturens rolle i unges liv. Foto: Thomas Evaldsen.

Med et samlet besøgstal for 2017 på 35.716 ifølge Andreas Nordkild Poulsen, leder af Bogforum, blev der tale om en stigning på knap 4,5% i forhold til året før. Med de allerfleste besøgende om lørdagen.
Også til Danmarks Bibliotekers store stand var der flot tilstrømning.

Årets debat og litteraturprogram på scenen gik lige fra kommunal- og kulturpolitiske overvejelser i forhold til kulturministerens annoncerede biblioteksanalyse i 2018 over bl.a. materialevalg og digitaliseringen af vores hverdag til en række litteraturdebatter med forskelligt fokus. Midt på lørdagen trak kulturminister Mette Bock og forfatter af flere hotte ungdomsromaner Sarah Engell bl.a. fulde huse til en diskussion om ”Medieforbrugets ændringer, litteraturens rolle og hvordan får vi fx de unge i tale”.

Også årets store litteraturquiz med Adrian Hughes var noget af et tilløbsstykke, mange publikummer bidrog aktivt i de tre daglige quizzer, hvor i alt seks hold af forfattere, anmeldere og biblioteksfolk intenst dyster på paratviden om stor og aktuel skønlitteratur. Hver dag afsluttedes af Vild med digte – og interview og oplæsning af Dagens Digter. Fredag var det debutanten: Nanna Storr-Hansen med ”Spektakel”, lørdag: Peder Frederik Jensen med ”Skullfucking” fulgt søndag af Olga Ravn og ”Den hvide rose”.

Gæt en klassiker 2017
Skønt Bogforum af en del betragtes som en rigtig københavner- begivenhed, viser biblioteksstandens litteraturquiz, at bogelskerne kommer langvejs fra til landets største bogfest. De tre vindere af et boggavekort på 500 kroner gik således i år 100% til deltagere fra Jylland. Blandt de mange, der helt rigtigt gættede, at årets titel var ”Det lille hus på prærien” af Laura Ingalls Wilder – en klassiker kendt af både børn og voksne – blev tre udtrukket, én for hver dag. Vinderne er i år: Lone Kristensen, Holstebro, Mads Poul Jensen, Aabybro, og Helle Post fra Aabenraa.

18 af landets biblioteker arrangerede og stod sammen med Danmarks Biblioteksforening for den store stand "Danmarks Biblioteker" i et samarbejde med Bogforum og med støtte fra DBC, BF og HK samt Lammhults Biblioteksdesign. Og med deltagelse af eReolen.dk. De 18 biblioteker er: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense, Roskilde, Tårnby, Vejle og Aalborg.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog