Ministre inviterer til topmøde om unges trivsel under COVID-19
Dagligdagen er udfordret af corona-pandemien og de restriktioner, den medfører. Ikke mindst for unge, hvor fritidsaktiviteter, studielæsegrupper og fredagsbarer er sat på hold, kan hverdagen være svær.
Uddannelses- og forskningsministeren og kulturministeren inviterer derfor til topmøde om unges trivsel under COVID-19 i dag den 26. november. Med hjælp fra omkring 80 interessenter, organisationer, eksperter og unge skal mødet føre til nye aktiviteter og tiltag, som kan forbedre unges trivsel under pandemien.