Wikipedia på biblioteket

Har I på biblioteket lyst til at bruge Wikipedia til at lære jeres brugere om kildekritik, fake news, informationssøgning og vidensdeling?
Danmarks Biblioteksforening er med i udviklingen af bibliotekernes engagement i Wikipedia og vil gerne have endnu flere med.

Forestil jer, at lånerne begynder at skrive artikler på Wikipedia fordi de har været forbi biblioteket. At I kan organisere workshops for de lokale skoleklasser, hvor I hjælper dem i gang med at skrive artikler, uploade billeder de selv har taget af de lokale bygningsværker og geotagger dem i OpenStreetMap. Forestil jer, at I viser lånerne, hvordan man kan bidrage med viden, gå kildekritisk til værks og få flere millioner årlige læsere.

Wikipedia er verdens største encyklopædi med artikler på mere end 300 sprog. Dansk Wikipedia havde i 2018 i snit 30 mio. sidevisninger om måneden og cirka 3000 skribenter bidrager hver måned. Der ligger store potentialer i at inddrage Wikipedia til at udbrede vores fælles kulturarv lokalt, nationalt og globalt i nye fællesskaber både fysiske, digitale, kulturelle og interessebårne.

Det vil projektet Wikipedia i undervisningen give jer værktøjerne til. Læs mere på wikiforalle.dk.

 

 

 

 

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog